Præcis 1,88 meter måler danske Jørgen
Nellemose. En god højde, hvis man vil være garder hos Dronningen eller guard på et
basketballhold.
Det er til gengæld en enormt træls højde, hvis man er flypassager på en
af ruterne mellem Spanien og Skandinavien. Hver gang Jørgen Nellemose skal hjem til
familien i Danmark og tilbage til lejligheden i Torremolinos igen, begynder kampen mellem
de lange ben og de trange flysæder - en kamp han endnu ikke har vundet.
Det ender nemlig altid med, at han må sidde sidelæns med begge knæ ude på mellemgangen
- i øvrigt til stor gene for flyets øvrige passagerer og personalet.
- Jeg ville med glæde betale ti procent mere for at få ti procent ekstra benplads. Men
problemet er, at hvis jeg skal købe ti procent mere plads, så bliver billetten helt
urimeligt meget dyrere. Der er ikke noget forhold mellem billetpris og tillægsydelse -
hvis det da overhovedet er muligt at købe ydelsen, siger Jørgen Nellemose.
Men de tider, hvor flyselskaberne og flysæderne vinder kampen, kan
imidlertid snart være forbi. Vejen til sejr hedder "flyScandinavia", en slags
interessefællesskab for flypassagerer, der jævnligt flyver til og fra Spanien og
Skandinavien. 
IT-chef Francisco Moreno får en god idé til hjemmesiden. Siddende
Jørgen Nellemose og Torben Wilkenschildt i Radio Solymars inspirerende patio.
En for alle, og alle for én
flyScandinavias mål er at samle forbrugerne bag de hundredtusindvis af
flyrejser, der hvert år foregår mellem Spanien og Skandinavien.
Når flyScandinavia har viden om de enkelte medlemmers rejsebehov
og ønsker, kan de på vegne af medlemmerne forhandle de bedst mulige rejsevilkår på
plads.
På den måde bliver det passagererne, der sætter dagsordenen i stedet for
flyselskaberne.
- Filosofien bag initiativet er, at vi sammen er stærke, mens vi alene ikke
får ændret noget som helst. Servicen og komforten på flyvningerne til og fra Spanien er
gennem årene blevet dårligere og dårligere, fordi skiftende flyselskaber har kæmpet en
hård kamp om kunderne. Men hvor det indtil nu har været flyselskaberne, der har
sammensat rejserne, er det vores kongstanke, at det fremover skal være os passagerer, der
bestemmer. Kald det bare en slags 'en-for-alle-og-alle-for-én', siger Radio Solymars
Torben Wilkenschildt, der sammen med Jørgen Nellemose er initiativtager til projektet.
|
Fælles forventninger
Radio Solymar har selv foretaget de første investeringer i
projektet. Den kommende tid vil vise, om tilslutningen er stor nok til, at arbejdet kan
fortsætte.
Torben Wilkenschildt og Jørgen Nellemose har igen tænkt fælles tanker, og den
langbenede Jørgen er meget begejstret. Selv har han flere gange forsøgt at gøre noget
ved flyforholdene - uden resultat. Tre konstruktive klager over såvel manglende mad som
manglende plads på flyene er sendt af sted til flyselskaberne sammen med forslag til
forbedringer. Han har ikke fået svar på én eneste af sine henvendelser.
- Jeg tror ikke, jeg er den eneste, som mener, at flyvningerne til og fra Spanien
ikke længe svarer til, hvad jeg som passager ønsker.
Det her er en enestående mulighed for selv at bestemme. Når vi alle sammen
har tilkendegivet, hvad vi forventer, så kan flyScandinavia sammenligne. Og har vi så
nogenlunde de samme forventninger, kan vi begynde at stille fælles krav. Det er faktisk
ret smart, siger Jørgen Nellemose. Succesen sikres sammen
flyScandinavia afhænger af, hvor mange flypassagerer, der er interesseret i
at samle sig under fælles vinger.
På www.flyscandinavia.es kan man allerede nu helt gratis tilmelde sig og give sine
rejsevaner og forventninger til kende. Samtidig har man også mulighed for at fortælle,
hvad man generelt mener. Og det er dét, der er hele idéen, nemlig at passagernes fælles
ønsker fastlægger priserne og serviceniveauet.
Det er ikke første gang Radio Solymar har påbegyndt et projekt sammen med Jørgen
Nellemose. Sidste gang var, da Jørgen tog initiativ til DR Sydeuropa. Mange tvivlede
dengang på projektet, men det lykkedes for de to venner. Derfor tror Torben Wilkenschildt
også, at forbrugerne vil kunne se den gode idé i flyScandinavia.
- Da vi startede DR Sydeuropa, skulle der ved tilmeldingen betales et gebyr, uden at man
vidste, om det blev til noget. Det skal man ikke her. Samtidig har vi at gøre med en
fællessag for både danskere, svenskere og nordmænd. Det er en meget stor gruppe med
stor gennemslagskraft, fastslår han.
Nu er det op til forbrugerne, om projektet kommer på vingerne, eller om det forbliver en
idé i hangaren.
Såvel Solkysten som Radio Solymar følger naturligvis op på
projektet, når det er kommet lidt længere. Du kan i øvrigt holde dig opdateret om
udviklingen på flyScandinavias egen hjemmeside.

Ideen med flyScandinavia bygger på en lang række interviews med
passagerer. Ved møder, pr. telefon og her i lufthavnen i Málaga
|